Et eksempel på lovtrældommens ”tro”

•I Joh. 8,3-11 vil farisæerne tvinge Jesus til endeligt også at anerkende, at (som de mener) synden vejer tungere end nåden. I tilfældet af kvinden taget i ægteskabsbrud er farisæerne sikre, at nu skal Jesus give dem ret, hvad angår deres måde til at bruge loven, og tilkendegive dette ved at deltage i steningen eller i det mindste sanktionere den. Men dette tilfælde af et ægteskabsbrud var endnu slet ikke blevet undersøgt efter bibelske kriterier, så er der fx slet ikke tale om manden, som skulle have spillet rollen af den illegitime partner i dette angivelige ægteskabsbrud. I 3.Mose 20,10 og 5.Mose 22,22, de bibelsteder, som dannede grundlaget for steningen af ægteskabsbrydere, står det helt klart, at både manden som kvinden som havde del i den respektive hændelse, skulle stenes. Farisæerne brugte loven helt og heldent jævnfør deres dobbelte moral: Hos mænd blev en faux pas tolereret, mens kvinder blev ansete som potentielt farlige og fristende for mændene, og er derfor „mere skyld“ i det, når et ægteskabsbrud sker. Hvem ved, måske blev der også „arrangeret“ nogle ting, for at få den respektive begivenhed til at ske. For det andet var farisæernes motivation ikke det at forsvare Guds lov eller det at give Gud ære, men alt var bare en forsværgelse imod Jesus. De ville nemlig tvinge Jesus til at måtte anklage hans egen mor, Maria. Efter at have sanktioneret steningen af denne ægteskabsbryderske, ville han også have været tvunget til at være konsekvent hvad angik Maria (som de mente), fordi de gik nemlig ud fra, at Jesus var blevet avlet gennem førægteskabelig samleje mellem Josef og Maria (se Joh.8,6+41 og Dt.22,23-24). Ville de nemlig anerkende, at ikke Josef, men Helligånden var faren, så ville de måtte anerkende Jesus som Jødernes Konge, men nu prøvede de at diskreditere Ham (se mere herom på www.reformation.to/jomfrufoedsel.htm).